Under overskriften "Amagerhylder og sofapuder" skulle vi designe en ting, som vi syntes, vi manglede i vores hjem. Jeg havde tænkt på en lampeskærm på vej til seminariet, men mine tanker gik i meget mere traditionelle retninger, end det som jeg endte med at gå igang med. Selve det at have TID til at fordybe sig gør, at jeg meget hurtigt kommer ud i legen med at skabe, og processen, hvor ideerne tegnes og udvikler sig er smadder sjov.
På billedet her ses den strikkeprøve, som jeg lavede, og som dannede grundlag for udarbejdelsen af skærmen.
Skærmens top, som ledningen med fatningen skal igennem, har jeg savet ud i noget meget hårdt emballagetræ ......
som blev slebet. Til sidst borede jeg huller i - til ledningen i centrum, til pynt tilfældigt.
Desuden forsøgte jeg mig med at save i bøffelhorn til en af de perler, jeg gerne vil dekorere min skærm med, når den er færdig.
Nu er jeg så nået hertil. Jeg strikker med dobbelt kobbertråd på pind 8, men er løbet tør for den mørke på trissen, og den kan jeg ikke få mere af før om 3 uger, så skærmen bliver færdig til den tid.
Her efter 3-4 uger viser det sig, at jeg ikke kan få mere af denne type kobbertråd hverken i Helsinge eller Hillerød, og at det sandsynligvis ikke findes mere. Så nu er jeg i gang med at udtænke et helt alternativt materiale til at færdiggøre min skærm med.
Superspændt på at se resultatet, opstarten er lovende. VH Mette
SvarSlet