MATERIEL DESIGN.
Jeg har fået merit for praktik på grund af nuværende ansættelse. Jeg har arbejdet på denne skole i 8 år, først som støttelærer p. gr. af min baggrund som socialpædagog, men allerede efter det først år der har jeg undervist i håndarbejde, engelsk, dansk og matematik. Nu er jeg klasselærer i en 2.kl., som jeg har til dansk og trivselstime, jeg underviser 3. kl. i matematik, og så har jeg alle de 4 klasser på skolen, der har håndarbejde på skemaet. De 4 klasser har en ugentlig lektion på skemaet, men fordi vi har flexibelt skema er der byttet rundt så 4. kl. og de 2 5.kl. har 2 lektioner ugentligt i et halvt år. 6. kl. har et sammenhængende forløb, som jeg vil beskrive nærmere i denne praktikopgave.
Sådan ser min årsplan ud for klassen. Jeg var lidt spændt på projektet, fordi jeg ikke selv har haft dem til håndarbejde de 2 første år, til gengæld kendte jeg eleverne, fordi jeg har fungeret som støttelærer i klassen i deres første skoleår, samt haft dem til engelsk i 3. og 4.kl. Men jeg kendte ikke til deres kundskaber i håndarbejde overhovedet. Denne klasse har før haft håndarbejde i delehold, fordi der er nogle elever med diverse udfordringer, og nu skulle jeg have dem alle 21 på en gang.
Årsplan for 6.a håndarbejde |
| ||||||||||||
De 5 uger projektet i alt varede løb fra uge 45 – 49. De 3 første uger med en dobbeltlektion, så en uge med 32 lektioner i, og til slut en uge med en dobbeltlektion.
Min undervisningsplan så således ud:
Aktivitet: | Lærerens opgave: | Elevernes opgave: | Materialer: |
Første gang: Høre om forkundskaber. Introduktion til projektet. Brainstorme med ideer til produktioner. Lave grupper til forskellige produktioner. | Udspørge. Introducere. Have inspirerende bøger m.m. med. Styre brainstorming. Styre gruppeinddeling og have overblik. | Fortælle om, hvad de kan/har lært. Lytte. Lade sig inspirere. Komme med ideer. Være åbne og vælge produktionsemne frem for kammerat. | Tavle. Bøger og blade. Papir og blyant. |
Anden gang: Definere den enkelte gruppes produktioner. Definere roller i gruppen. Begynde at tegne eller kopiere mønstre. Vælge materialer til prototyper. Arbejd. | Hjælpe, så alle ved, hvad de skal, og alles ord har lige stor vægt. Hjælpe i det omfang det er nødvendigt. Hjælpe. | Finde sammen ud af, hvad de vil lave, og fordele opgaverne. Finde hinandens stærke sider og udnytte dem. Være hjælpsomme. Lave mønstre og begynde arbejdet. | Papir, blyanter, sømmometre, passere, diverse nåle, sakse, stof, gummidæk og –slanger, tråd, garn m.m. Diverse remedier alt efter deres ideer. |
Tredje gang: Fortsætte hvor vi slap sidste gang. Det kan være nødvendigt at ændre på mønstre eller tegninger. Måske skal ambitionsniveauet justeres og roller omfordeles. Bestille materialer | Hjælpe og komme med ideer. Lette arbejdsprocesser. Have overblik over de forskellige elevers opgaver og niveauer. Alle udfordres på deres niveau i et behageligt arbejdsmiljø. Hjælpe og sørge for, at vi har hvad der skal bruges til F-ugen. | Komme i gang med arbejdet og udnytte tiden godt. Justere og ideudvikle. Bestille varer efter kataloger eller internet. | Diverse som ovenstående. |
F-ugen: Arbejde koncentreret og få noget fra hånden. Ideudvikle om nødvendigt. Fortælle klassen om de forskellige produktioner. Vurdere ”varerne” og sætte pris på. Lave udstillings- og salgscafé. Sælge varerne. Oprydning. | Lave invitation på skoleintra til udstillings- og salgscafé fredag. ”Svinge pisken” og hjælpe. Sørge for at alle er beskæftiget. Finde på nye ideer, hvis de løber tør. Stille uddybende spørgsmål. Evt. hjælpe med at svare. Styre prissættelsen og snakken omkring den. Styre og have overblik. Bakke op, og hjælpe eleverne med at præsentere og fortælle om deres varer. Styre. | Arbejde koncentreret. Ideudvikle eller finde på noget andet, hvis begejstringen glipper med det de laver. Fortælle om det de laver, om materialer og processer. Vurdere salgspriser ud fra materialepris, produktionstid og timeløn, og fastsætte en realistisk salgspris. Hjælpe med at sætte udstillingen op, dække borde, lave kaffe m.m. Være aktive og udadvendte i ”butikken”. Hjælpe til, hvor de kan. | Skulle der være brug for andet i løbet af denne uge, forsøges det skaffet af enten lærer eller elever. |
Sidste gang: Evaluering af forløbet, af eleverne og læreren. Gøre ”kassen” op, og finde ud af, hvad der er i overskud til klassekassen. | Styre ordet og høre hver enkelt om deres mening om forløbet, processerne og vurdere deres egen indsats. Bede om deres evaluering af lærerens indsats. Regne ud sammen med eleverne. | Evaluere forløbet og processerne. Vurdere egen indsats. Fortælle om man synes, læreren burde/skulle/kunne have gjort noget anderledes. Regne ud sammen med læreren. | Evt. tavle, papir og blyant, regnemaskine. |
Hvordan gik det så?
Eleverne var meget hurtige til at komme med ideer til de forskellige produktioner, og til at beslutte hver især, hvad de gerne ville arbejde med. De var meget ivrige efter at komme i gang med at lave forarbejde og prototyper til deres produktionsværksted. Her skulle jeg være meget styrende, for klassen var ikke opdraget ret godt i forhold til at have respekt for ting og maskiner og holde orden i lokalet, stofferne blev bare revet ud af skabene, og hvis der røg noget på gulvet, blev det liggende. Jeg skulle også lige tænke hurtigt, da produktionsgrupperne skulle laves, for eleverne var hurtige til at bestemme, hvad de ville, men jeg kunne godt se, at der var nogle, der ikke skulle arbejde i samme gruppe.
Der opstod en gruppe på 2 drenge, der ville sy ugly dolls/grimrikker, en gruppe på 2 piger, der ville filte dyr, en gruppe på 4 piger, der ville sy diverse julepynt, en gruppe på 5 drenge, der ville sy bolde i gummi, en gruppe på 2 drenge, der ville væve på rammevæve, en gruppe på 3 drenge og 3 piger, der ville sy puder – dem valgte jeg at skille i en drengegruppe og en pigegruppe for at undgå for meget fnidder og konflikter. Alle gik i gang, og jeg hjalp med at rette til og måtte også markere min forventning til kvaliteten af deres arbejder. Der var nogle gevaldige sjuskehoveder iblandt. I løbet af de 3 første dobbeltlektioner fik de fleste kommet frem til, hvad præcis de ville arbejde med i f-ugen. Det var kun ganske lidt vi skulle bestille hjem af varer, for de var rigtig gode til at finde gode ting frem i skabenes mange gemmer og udnytte dem. Alle bedyrede at de sagtens kunne arbejde hele ugen med den valgte produktion, som for mig at se kunne blive kedelig – tænk f.eks. at sidde i 5 dage og sy gummibolde ……
I ugens løb havde jeg gang i 4 grupper, der syede på maskiner, nogle der arbejde med forskellige ting i forskellige sværhedsgrader i gummi, nogle der vævede på rammevæv med pil, papirgarn, gummislanger og kludestrimler, nogle der strikkede på knagerækker og strikkemaskiner, og nogle der filtede. Jeg synes, der var en rigtig god stemning i lokalet, alle arbejdede faktisk rigtig godt, og så har jeg nok aldrig hørt så meget kanal ”Voice”, som i den uge.
Da vi nåede fredag, hvor vi skulle sætte priser på vores varer, så gik det også gnidningsfrit. Vi regnede på, hvad tingene burde koste, hvis vi skulle have 25 kr. i timen plus materialepris, og det viste sig jo hurtigt, at for de store ting, som der var brugt lang tid på at lave, var denne pris urealistisk i forhold til at skulle sælge dem, så der måtte vi tales os frem til en fornuftig pris. Til gengæld var der små gummiøreringe m.m., som man godt kunne tage noget mere for, end hvis vi bare skulle tage reel timeløn. Vi lavede en flot udstilling, hvor alle deltog i præsentation og salg af varerne. Mange (især forældre) blev, sludrede og drak kaffe i vores café.
Den sidste dobbeltlektion efter f-ugen evaluerede vi hele forløbet sammen. Jeg spurgte hver enkelt, hvad de havde syntes om projektet, hvad de havde fået ud af det, og om de syntes, de havde ydet deres bedste. Alle svarede meget ærligt og med selvindsigt, synes jeg, i forhold til sådan som jeg havde oplevet dem. Dernæst gav jeg hver enkelt feedback, hvilket der var flere der syntes var halvpinligt, men eftersom det stort set kun var ros, var der ikke noget at være bange for. På den måde fik de også at vide, hvad jeg ville skrive i deres elevplaner. Herefter ville jeg gerne have deres kritik af mig, men det syntes de var svært, for de var vant til, at de i trivselstimerne kun må sige noget godt til hinanden. Den holdning har jeg ikke, så jeg bad dem tale rent ud af posen, hvis de havde noget. Det var alligevel næsten kun positive tilkendegivelser, de syntes alle det havde været dejligt at have en uge, hvor de bare skulle nørkle, det eneste de syntes var ærgerligt var, at så skulle de ikke have flere håndarbejdstimer på denne skole. Vi afsluttede regnskabet, som gav 2200 kr. til klassekassen til fest senere på skoleåret, og tog herefter en snak om fairtrade, produktion i Danmark kontra i østen, arbejdsforhold i verden m.m. Desværre var der nogle meget markante meninger fra starten om, at hvis ”jeg bare kan købe det billigt, så er jeg ligeglad med om arbejderen har haft nogle ordentlige arbejdsvilkår og fået en rimelig løn”. Det fik nok andre af en anden holdning til at tænke, at dem gider jeg ikke diskutere med, men jeg prøvede at få nogle forskellige holdninger frem.
Undervejs og bagefter har jeg selvfølgelig reflekteret over projektforløbet. For selv om det var tredje gang jeg gennemførte dette projekt, så er hver gang en ny situation, og det enkelte projekt tilrettelægges ud fra de elever der nu er og deres forudsætninger.
Lever min undervisning op til kravene for 2. praktik?
Eftersom jeg har fast fuldtidsjob, så gør den. I dagligdagen samarbejder jeg med kolleger både på ”min” afdeling og laver brobygning med skolen eleverne kommer over på efter 6.kl. Ressourcepersoner samarbejder jeg med i det omfang det er nødvendigt i forhold til sparring om elever eller undervisning.
Jeg har tæt kontakt med forældre, især med dem der har børn med forskellige vanskeligheder, det være sig diagnoser, indlæringsvanskeligheder, megen sygdom eller hvad der nu dukker op.
Jeg arbejder dagligt med klassens sociale liv, og udvikler og afprøver nye metoder. Jeg har 1 lektion trivselstime med min 2. kl. men tager mig løbende af konfliktløsning. Desuden har jeg skønnet det nødvendigt at deltage i alle deres frikvarterer for at lære dem ”spilleregler” i deres lege.
Jeg planlægger undervisning såvel alene som i teams, og inddrager elever i planlægningen når det er relevant. Jeg evaluerer både under og efter min undervisning. Jeg laver årsplaner i 6 klasser.
Jeg laver elevplaner i ligeledes 6 klasser, og tager de tests som er besluttet ovenfra at vi skal tage, samt løbende små indlagte tests.
Jeg planlægger og afholder forældremøder og skole-hjem-samtaler. Jeg er vældig aktiv i forhold til at få tid og rum til at diskutere skolens og vores professions udvikling og er med i et udviklingsprojekt med undervisning på tværs i 0.-3. kl. og rullende skolestart.
Jeg synes, jeg har en god indsigt i, hvordan jeg og min undervisning virker. I dette skoleår synes jeg, at jeg er mærket af at læse 2 fag samtidig med, at jeg skal passe mit arbejde, og derfor kan der være dage, hvor jeg ikke har haft nok tid til forberedelse, og jeg er nødt til at ”hælde noget ud af ærmet”, men så længe jeg er klar over, at det er det jeg gør, så går det nok. Der starter et nyt liv efter eksamen.
