Min filt-ballon-lampe på juletræsgrene

Så kom min lampe ned at hænge i en bedre højde. Her giver den et rigtig rart og behageligt lys.
Den største udfordring var, at binde filtkuplen fast på grenene, for det gjorde jeg med monofil (80 deniers) -  altså stort set usynlig sytråd - og derfor var det også nærmest umuligt at føle, om jeg havde bundet en knude eller ej.

Her set i dagslys.

Her set tændt en sen eftermiddag.













Jeg er meget glad for det færdige resultat.

2. studieopgave.

Læs mere på siden kaldet 2. studieopgave.

Kombination af snitning og filtning.

Projekt snit og filt skulle resultere i en lampe, hvor vi havde brugt begge teknikker.
Jeg valgte at filte en lampekuppel, som skulle ligne et garnnøgle, over en oppustet ballon. Jeg brugte naturhvid karteflor og uldgarn til dette.

Jeg arbejdede først forsigtigt med fingrene på ulden med sæbevand, senene brugte jeg bobleplast til at manipulere med. Efter filtning blev arbejdet skyllet og sat til tørre.

Efter tørringen gav jeg kuplen et ordentligt lag spraylak. Dette gav kuplen en lidt gullig kulør, men det gør ikke noget.

Fatningen er sat op i en "rundkreds" grene fra vores juletræ - en normannsgran - som jeg med hjælp fra Thomas har gennemboret, og herefter afbarket på grenene.

Her hænger så lampen foreløbig. Den giver et dejligt lys. Jeg tror, jeg vil give den en længere ledning, så den kan komme over i et hjørne og hænge længere nede, så man bedre kan se hele lampen.

Sjovt projekt!

Snitning og filtning

Efter jul skulle vi snitte i frisk rødel. Det er meget nemt at snitte i, og udseendet på snitte fladerne får et fint rødt skær. Jeg snittede en ske, - her ses det endnu ikke helt færdige produkt.

Vi skulle også filte - først i runde kugler/bolde...

senere i flader. Her valgte jeg at lave noget andet, da det er noget jeg har gjort mange gange før på forskellige måder.

Kobberlampen ...

blev så færdig, som den nu kunne med det kobbertråd, jeg havde. Jeg kunne ikke finde et alternativt materiale at strikke videre med, så jeg afsluttede den. 

Jeg havde forestillet mig denne effekt, da jeg udtænkte ideen, og det er skideflot at ligge og kigge op i loftet over lampen.

 Ellers er jeg ikke supertilfreds med resultatet og kommer ikke til at bruge lampen, som den ser ud. Måske finder jeg på noget at tilføje på et tidspunkt.

En skål måske?

Kulturhistorisk baggrund for arbejdet med træ til byggeri -specielt udskæringer og dekoration.

Her er mit kulturhistorisk indlæg, som jeg præsenterede på power-point på trægruppens undervisningsaften. Det kommer som en afskrift, da jeg ikke kan finde ud af at lægge det ind på anden måde.
Jeg har links på nogle af siderne, dem brugte jeg til at vise billeder og eksempler på det, jeg snakkede om, og det virkede faktisk fint. Det blev et mere spændende og varieret "show" på den måde.

S. 1.
Stenalder.


Der er fundet rester af bopladser helt tilbage fra stenalderen, der viser hvordan de aflange huse er bygget med stolper til at holde de lerklinede vægge og stolper i midten af huset til at holde taget. Denne byggestil holdt helt op til midten af 2000-tallet f.kr.


S. 2.
Bronzealderhus

http://solvogn.tripod.com/hus.htm

I bronzealder begyndte man at bygge med 2 rækker stolper inden i huset til at bære taget.
I gravhøje fra bronzealderen er der fundet egetræskister, der har været brugt til opbevaring af klæder og andet.


S. 3.
Jernalder.

Jernalderhus  500 år f.kr. – 850 år e.kr. Huset er bygget af stolper, som man har lerklinet imellem. Nogle gange var der en ekstra omgang stolper uden om væggen for at bære tagkonstruktionen.
I stenalderen har man også brugt træ til bænke og diverse husgeråd som fade og redskaber. Hovedparten af hustømmeret var af egetræ. Egestammerne blev med økse hugget til firkantet tømmer. Nogle kævler blev kløvet og hugget til planker af forskellig størrelse, og alt tømmeret blev tildannet med tappe, taphuller, bladninger og andre udsparringer, så det nemt kunne føjes sammen og låses ved hjælp af trænagler og dyvler.

http://da.wikipedia.org/wiki/Jernalder


S.4.
Vikingetid.

Her ses en endnu mere avanceret teknik, hvor forgængeren til brædder med not og fer opstår.

http://www.roskildehistorie.dk/0900/billeder/huse/huse1a.htm

Behovet for at vise hvem man er, hvor rig man er, hvor dygtig man er i forhold til andre kommer blandt andet til udtryk i dekoreringen af huse og kirker.

http://581.rodimus.wildside.dk/da/ud-i-landskabet/oldtidsstien/stavkirken/


S. 5.
Middelalder frem til vor tid.

Befolkningen har bygget i de materialer, de har haft mulighed for at skaffe i nærområdet. At bygge i sten og efterhånden brændte lersten blev hovedbyggematerialet i husene, træ blev og bliver stadig brugt til stokværk, tagspær, loft og gulve, døre og vinduer.

Hvor blev så traditionen af med at dekorere vores huse?

Jeg tror, fordi jeg ikke har kunnet finde tekster der kunne fortælle mig det, at denne dekoreringskunst er flyttet indendørs til at pynte hjemmet med diverse flot udskårne møbler.  Op igennem tiden har stilen forandret sig meget.


S. 6.
Vores nordiske naboer.

I Norge og Sverige har de beholdt traditionen med at dekorere deres huse.  De bygger stadig mange af deres huse af træ, hvilket er ganske naturligt, da de har så meget af det. Mange er bræddehuse, men der er kommet en opblomstring i forhold til at bygge bjælkehuse, disse er dog kraftigt forbedrede, så de lever op til isoleringskrav m.m.

Og så til relevansen i forhold til min opgave, som er at lave ”snickarglädje” til mit hus i Sverige.

Jeg har fotograferet en del huse og derefter ladet mig inspirere.


S. 7.

Eksempel 1.


























S. 8.

Eksempel 2.


























S. 9. 

Eksempel 3.


























S. 10.

Dette er så mit hus, som ville blive meget pænere med snickarglädjer på verandaen.






















S. 11.


Teknik

Jeg har studeret gamle snickarier og fundet ud af, at der er brugt brædder med not og fer, sandsynligvis fordi det er nemmere at komme til at save ud. Herefter er de blevet limet sammen, pudset  og evt. snittet kanter og finesser.
Så det er den teknik, jeg har afprøvet.