Hvor heldig kan man være?

Se lige, hvad jeg har scoret her i påsken. Jeg kender nogle, som jeg vidste havde hjorte i opdræt, og troede det var dådyr. Eftersom jeg har tænkt, jeg skal bruge en dådyrskovl til mit eksamensprojekt, ringede jeg og spurgte, om de have sådan en liggende. Det viste sig at være kronhjorte, de havde gående, og hannen havde netop smidt sin opsats 3 dage før, og den måtte jeg da gerne få.

De er bare så flotte! Tænk, at sådan et dyr de 100 dage den sætte gevir, sætter 70-80 gram på om dagen, det er imponerende, og det må jo vokse, så man næsten kan se det fra dag til dag. Det er da også smart, at den smider det, så det ikke er i vejen i den periode, den ikke har brug for det til at slås om hunner.

Jeg ved ikke, om jeg nænner at skære i gevirerne, men tankerne kører i hvert fald om, hvad jeg kan få ud af dem.



Skrumpedåse med intarsia af bogbinderlæder

En aften i marts gav jeg mig til at lave en skrumpedåse af frisk rødel fra egen skov. Jeg havde ikke været til stede på seminariet, da der blev undervist i dette, så jeg tænkte, jeg måtte forsøge mig.



Først savede jeg 3 dele ud af en ca. 6 cm tyk gren. Jeg ville egentlig have brugt en tykkere stamme jeg havde med, men den kunne ikke komme igennem rundsaven - den stødte imod. Jeg skulle bruge en bund, et mellemstykke, der skulle udhules, og et låg.

Her er udhulningen igang. Jeg har forboret med et tykt bor, så jeg kunne begynde at grave med dolken. Rødel er nemt at snitte i, især da jeg havde fået lavet hullet stort nok til, at jeg kunne komme ordentligt til med kniven. 

Her er mellemstykket færdig med at blive udhulet og skal nu tørre inden sammenlimningen.



Dåsen er nu tør og skrumpet en smule. Man kan se skrumpningen på barken. Jeg limede bunden på mellemstykket og satte den til tørre med pres på.

I mangel af et passende træstykke til at sætte under låget, så det ikke glider af, brugte jeg nogle træknapper jeg havde.
Jeg havde tænkt mig at prøve at lave intarsia af bogbinderlæder, og min spejlvendte skabelon er tegnet op på papir.

Herefter klisterede jeg skabelonen fast på det dobbelte læderstykke, og begyndte at skære ud.

Grønt i rødt eller rødt i grønt? For at det havde været helt perfekt, så skulle læderet have været bedre fikseret, der er skønhedsfejl i udskæringen.

Her den færdige dåse. Sjov og enkel at lave, og bestemt egnet til undervisningsbrug i skolen.

Påskehøns

Jeg har strikket nogle høns her til påske.

 Først strikkede jeg et retstrikket stykke,

så en lille gump,

og derefter et hoved.

Et færdigt stykke.

Dette er kammen, der blev syet på hovedet,

det gule næb,

og sluttelig den røde flap under næbbet.



Høns er flokdyr, derfor kunne den ikke være alene! 

Yarnbombing

D. 28. marts blev der yarnbombet på min skole. Læs mere under "3. studieopgave".

Kniv og skede

Jeg har selv lavet min egen kniv og skede til den!

Jeg har valgt vengue-træ til skæftet, og lagt en skive bøffelhorn oppe ved knivbladet. Det var ret svært at lave hul i træet til at sætte knivbladet fast i, for træet var meget kompakt, så når jeg borede satte materialet sig fast i bunden af hullet, så jeg tit måtte skrabe materiale ud med en tynd fil.



Her er delene blevet limet sammen. Det skulle gå ret stærkt med 2-komponent-lim. Efter ca. 10 min. kunne det holde til videre forarbejdning.

Jeg kunne ikke save i træet med en almindelig håndsav, for træet var simpelt hen for hårdt at save i. Så båndsaven tog lige nogle millimeter i siderne, og så snittede jeg lidt form på skæftet med en dolk.

Så var der slibearbejdet med sandpapir tilbage. Først med korn 80, så korn 100, så 320, så 600 og til slut korn 1000.

Efter endt slibning så kniven således ud.

Her er kniven efter en tur i polermaskinen. Den er sgu da blevet flot, synes jeg.

Så skulle skeden syes. Materialet til denne var kernelæder.
Kernelæderet blev blødt op i ca. 20 min., og var herefter blødt som smør at arbejde i.
Jeg havde lavet en skabelon, der passede til min kniv, tillagt tykkelse på kernelæderet, og jeg skar læderet til med en hobbykniv i en vinkel på ca. 75 gr.

Så skulle der laves huller til at sy i. Det blev gjort med en buet syl og med en korkklods under.

De nederste 5-6 cm af skeden blev høvlet tyndt med en læderhøvl, sådan at skeden nemmere kunne formes i spidsen.

Sådan så sylen ud.

Her gik det galt! Syhuller blev revet op det ene efter det andet. Derfor valgte jeg at starte helt forfra, så hele processen gentoges, dog skar jeg læderstykket en lille smule større, og satte syhullerne en ½ mm længere inde fra kanten.
Desuden havde jeg selv taget noget vokset hørtråd med til at sy med, fordi Kurts drillede, og denne gang gik det meget bedre.

Jeg pakkede min kniv ind i plastik, og herefter skulle skeden formes efter knivens form.

Remmen blev skåret til og 6 huller lavet i skeden til trenserne.

Sådan kom det til at se ud.

Efter endt sammensyning blev skeden atter gjort våd, og herefter skulle skede tørre med kniven i. Læderet trækker sig sammen og bliver hårdt med denne behandling.

Efter tørringen skulle skeden have narvsværte. Det er meget vigtigt at dække ordentligt af og tage plastikhandsker på, for det farver meget.

Heldigvis tørrer sværten hurtigt. Det er spritten i sværten, der hurtigt fordamper.

Så var der indsmøring af skeden med læderfedt. Læderfedtet giver glans på læderet og beskytter også.

Det færdige resultat!


Jeg er ret stolt af mit arbejde, og kommer helt sikkert til at bruge denne kniv meget.

Strikke- og hækleaften

En aften havde Mathilde, Emil, Kristine og Mathilde strik og hækling på programmet. Disse discipliner er jeg meget hjemme i, så derfor havde jeg taget nogle arbejder med hjemmefra, som jeg kunne arbejde videre på. Disse pulsvarmere af eget design og af økologisk alpaca blev færdige,

og resten af tiden hæklede jeg små ting til mit freeform-sjal. 

Dette sjal arbejder jeg på, når jeg har lyst, så det, ved jeg ikke, hvornår bliver færdigt. Jeg ved fra lignende tidligere arbejde, at det der tager længst tid faktisk er at hækle eller sy alle delene sammen, så det ser godt ud "over det hele". Inden sammensyning/-hæklingen lægger jeg alle delene op på et stykke stof/lagen  klippet i den rigtige form, hvorefter jeg flytter rundt på delene, indtil jeg er tilfreds med udseendet. Det kan også være, at nogle af delene bliver udskiftet med nogle nye andre, hvis der f.eks. skal et ekstra pift til.

Fletteopgaver

Den aften, hvor Charlotte og Linda skulle fremlægge, arbejde vi med dels at flette i papirstrimler og hvis man havde lyst kunne man flette med pil.
Jeg har eksperimenteret med papirflet tidligere uden dog at få nogle for alvor brugbare resultater ud af det, men her er hvad aftenen frembragte:

Jeg troede, det kunne lade sig gøre at flette en ternet kurv, og det gik også fint nok i bunden, men da jeg skulle til at arbejde mig op ad siderne, kom den til at se anderledes ud. Så lærte jeg det.

Bagefter flettede jeg med pil. Det har jeg prøvet en del før, så det faldt mig let. Desværre var det frisk pil, vi arbejdede med. Det har en tendens til at ville knække i stedet for at bøje, så det gav nogle udfordringer.
En anden grund til at man ikke skal flette kurve af frisk pil er, at pilen krymper en del, når den tørrer, så en ellers fast kurv bliver løs, og egentlig bare er til at smide ud. Så en anden gang vil vi gerne have tørret pil, der er blødt op.





Sådan så kurven ud efter tørring - skæv og løs.

Min filt-ballon-lampe på juletræsgrene

Så kom min lampe ned at hænge i en bedre højde. Her giver den et rigtig rart og behageligt lys.
Den største udfordring var, at binde filtkuplen fast på grenene, for det gjorde jeg med monofil (80 deniers) -  altså stort set usynlig sytråd - og derfor var det også nærmest umuligt at føle, om jeg havde bundet en knude eller ej.

Her set i dagslys.

Her set tændt en sen eftermiddag.













Jeg er meget glad for det færdige resultat.

2. studieopgave.

Læs mere på siden kaldet 2. studieopgave.

Kombination af snitning og filtning.

Projekt snit og filt skulle resultere i en lampe, hvor vi havde brugt begge teknikker.
Jeg valgte at filte en lampekuppel, som skulle ligne et garnnøgle, over en oppustet ballon. Jeg brugte naturhvid karteflor og uldgarn til dette.

Jeg arbejdede først forsigtigt med fingrene på ulden med sæbevand, senene brugte jeg bobleplast til at manipulere med. Efter filtning blev arbejdet skyllet og sat til tørre.

Efter tørringen gav jeg kuplen et ordentligt lag spraylak. Dette gav kuplen en lidt gullig kulør, men det gør ikke noget.

Fatningen er sat op i en "rundkreds" grene fra vores juletræ - en normannsgran - som jeg med hjælp fra Thomas har gennemboret, og herefter afbarket på grenene.

Her hænger så lampen foreløbig. Den giver et dejligt lys. Jeg tror, jeg vil give den en længere ledning, så den kan komme over i et hjørne og hænge længere nede, så man bedre kan se hele lampen.

Sjovt projekt!