mandag den 9. april 2012

Hvor heldig kan man være?

Se lige, hvad jeg har scoret her i påsken. Jeg kender nogle, som jeg vidste havde hjorte i opdræt, og troede det var dådyr. Eftersom jeg har tænkt, jeg skal bruge en dådyrskovl til mit eksamensprojekt, ringede jeg og spurgte, om de have sådan en liggende. Det viste sig at være kronhjorte, de havde gående, og hannen havde netop smidt sin opsats 3 dage før, og den måtte jeg da gerne få.



De er bare så flotte! Tænk, at sådan et dyr de 100 dage den sætte gevir, sætter 70-80 gram på om dagen, det er imponerende, og det må jo vokse, så man næsten kan se det fra dag til dag. Det er da også smart, at den smider det, så det ikke er i vejen i den periode, den ikke har brug for det til at slås om hunner.
Jeg ved ikke, om jeg nænner at skære i gevirerne, men tankerne kører i hvert fald om, hvad jeg kan få ud af dem.


Skrumpedåse med intarsia af bogbinderlæder

En aften i marts gav jeg mig til at lave en skrumpedåse af frisk rødel fra egen skov. Jeg havde ikke været til stede på seminariet, da der blev undervist i dette, så jeg tænkte, jeg måtte forsøge mig.




Først savede jeg 3 dele ud af en ca. 6 cm tyk gren. Jeg ville egentlig have brugt en tykkere stamme jeg havde med, men den kunne ikke komme igennem rundsaven - den stødte imod. Jeg skulle bruge en bund, et mellemstykke, der skulle udhules, og et låg.

Her er udhulningen igang. Jeg har forboret med et tykt bor, så jeg kunne begynde at grave med dolken. Rødel er nemt at snitte i, især da jeg havde fået lavet hullet stort nok til, at jeg kunne komme ordentligt til med kniven. 



Her er mellemstykket færdig med at blive udhulet og skal nu tørre inden sammenlimningen.



Dåsen er nu tør og skrumpet en smule. Man kan se skrumpningen på barken. Jeg limede bunden på mellemstykket og satte den til tørre med pres på.


I mangel af et passende træstykke til at sætte under låget, så det ikke glider af, brugte jeg nogle træknapper jeg havde.
Jeg havde tænkt mig at prøve at lave intarsia af bogbinderlæder, og min spejlvendte skabelon er tegnet op på papir.


Herefter klisterede jeg skabelonen fast på det dobbelte læderstykke, og begyndte at skære ud.









Grønt i rødt eller rødt i grønt? For at det havde været helt perfekt, så skulle læderet have været bedre fikseret, der er skønhedsfejl i udskæringen.

Her den færdige dåse. Sjov og enkel at lave, og bestemt egnet til undervisningsbrug i skolen.

Påskehøns

Jeg har strikket nogle høns her til påske.

 Først strikkede jeg et retstrikket stykke,
så en lille gump,



og derefter et hoved.
Et færdigt stykke.
Dette er kammen, der blev syet på hovedet,
det gule næb,
og sluttelig den røde flap under næbbet.

Høns er flokdyr, derfor kunne den ikke være alene!